Sider

mandag den 12. december 2011

hvad tiden går med... ud over Mille!

Tiden er nærmest fløjet af sted de sidste par måneder. Der sker alt for meget når familien er blevet udvidet med en dejlig guldklump på nu 5 mdr.
Jeg har dog fået tid til at være lidt kreativ ind imellem og synes da lige jeg vil vise frem.
I min mødregruppe har en af de andre købt bøger om hæklede dyr og det skulle da prøves af. Det er indtil nu blevet til en lille koalabjørn ved navn Kalle. Hvis der bliver produceret flere skal jeg have købt en lille klokke til at ligge ind i for det er da klart ting der siger noget der er sjovt!

Så nærmer juledagene sig jo også med hastige skridt og Mille-pigen skal da have noget piget at tage på. derfor har jeg syet en lille kjole til hende som ikke er mere julet end at den også kan bruges efter højtiden. Har øvet mig i at applikere så derfor er stofstykket med hjerterne syet på i hånden foran og så syet med ind i stropperne øverst. Mønstret er fra bogen "børnetøj du selv kan sy 0 - 4 år".
synes selv hun er rigtig fin...