Sider

Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

fredag den 9. maj 2014

Aalborg tur/retur

I dag er der åben hus hos garnudsalg.dk i Aalborg. Jeg skulle have været afsted med en god veninde, men da hun desværre er blevet syg, bestemte jeg mig for at tage turen alene. Hvem ved hvor lang tid det går, før jeg kører nogen steder igen alene med kun 32 dage til termin. Dette er, hvad der blev indkøbt:
Den hvide er alpaka sky 500g
Så er der en grå lambwool (80% uld/20 % nylon) 1100g
Fem nøgler blackhill super kid mohair som skal bruges som følgetråd (løbelængde 750m/50g)
Blackhill uld/bomuld i farven lyng 500g (510-520m/100g)
Og en nøgle blackhill højlandsuld i farven indigo 100g (510-520m/100g)
Planen er at den grå skal blive til en cardigan til mig selv sammen med noget af følgetråden. Den hvide kunne godt blive til et par babybukser og uld/bomuld bliver nok også til børnetøj. Den blå kom med hjem fordi jeg var vild med farven. 

mandag den 24. marts 2014

Ligger stadig med benene oppe

Ligger hjemme med benene oppe pga risiko for en begyndende blodprop i det ene ben som følge af min graviditet. Ikke noget farligt men må ikke gå på arbejde før jeg har fået støttestrømper på og de lader vente på sig. Håber meget jeg kan hente dem i dag da de skal prøves af et par dage inden jeg må genoptage arbejdet. Har tre uger tilbage inden den rigtige barsel. De skal være på en deltidssygemelding. Synes det er ærgerlig at slutte af på denne måde.
Tiden går med garn. I sidste uge blev det til en poncho som nu er vasket og ligger til tørre i solen. Denne uge bliver det vist til lidt arbejde på mit hæklede tæppe i bedstemorfirkanter. Ville være rart at få færdig så det kan komme i brug. Disse nøgler mangler at blive til firkanter, og de sorte til kanter. Så ca 100 firkanter mere:-)

tirsdag den 6. august 2013

overraskelsesjakke af garnblomst


Jeg købte to garnblomster hos garnudsalg.dk sidst de havde nogle på lager. En rød og en blå. Ud af den røde er der blevet en overraskelsesjakke str baby af fem af nøglerne. ca 100g.
billede følger.

fredag den 3. maj 2013

Fødselsdagsgarn

Jeg var så heldig at få tre nøgler garn i fødselsdagsgave i sidste uge. Godt nok sammen med en opskrift på en abe men det har jeg slet ikke tålmodighed til lige for tiden. Så efter aftale med giveren bliver det nu til oldemorfirkanter sammen med tre nøgler jeg selv har købt. Det skal blive til et hyggetæppe. Håber det er nok ellers må jeg jo skaffe mere:-)

søndag den 24. marts 2013

Synes denne opskrift på en babyvest er rigtig fin. http://farmorfabrikken.dk/2011/04/10/strikket-babyvest/. Er godt igang med at prøve den af i min egen udgave. Garnet er selvfølgelig fra garnudsalg.dk.

onsdag den 16. januar 2013

små babyfutter

En god kollega er blevet far til en lille pige på selve nytårsaften, så han skulle naturligvis have en gave, da han mødte ind på arbejde i dag efter velfortjent barsel. Håber den lille pige kan passe dem:-) Opskriften stammer herfra hvor der er også er et meget bedre billede af et par.

lørdag den 8. september 2012

tidlig morgenstund


Da prinsessen mente vi skulle op kl 05.45 i dag (på en lørdag!) er der masser af tid til et lille blogindlæg.

posen set bagfra.
pose til regnslag til cykelstol

             
                                                                                                                     Jeg har brugt Milles lur på den omsorgsdag jeg havde i går, fredag, på at sy en lille pose til det regnslag vi har til prinsessens cykelstol. Jeg mangler lige at få sat en tryklås i så skulle den være i orden. Vi har en lign. pose til vores regnslag til barnevognen og det er den jeg har brugt som udgangspunkt. havde bare glemt at sy velcrostykkerne på, inden jeg syede siderne sammen så det blev ikke helt lige syet på. Tror nu ikke det er noget man mærker til når den er i brug. Bliver rart ikke altid at skulle have regnslaget til at sidde på stolen også når det ikke lige regner. Desuden blev der syet zig-zag omkring nogle vaskeklude jeg har lavet af et gammelt håndklæde, men der har jeg altså ikke taget billeder. De er bare taget i brug:-)


Det er igen blevet hue-tid. I alt fald når prinsessen er så forkølet som hun er lige for tiden. Denne hue blev egentlig strikke som en gave til min lille niece der går sin første vinter i møde. Men som det ses, passer den prinsessen og er derfor alt for stor til hende i år. Har derfor lavet en anden til niecen, som jeg håber passer lidt bedre.


onsdag den 29. august 2012

Alene hjemme

Er for tiden alene hjemme med prinsessen, fordi kæresten er i Japan med arbejde. Så lejligheden ligner noget der kunne være løgn og ved jo godt at jeg burde gøre noget ved det, når prinsessen er blevet puttet, men helt ærlig... jeg vil hellere bruge tiden på at være kreativ:-) derfor går aftnerne i denne uge med at strikke af dette lækre garn fra garnudsalg.dk i farven "æbleskrald"(den grønne), som jeg kan se de ikke har mere af pt.
Har gang i lidt forskelligt med den som bliver vist frem når det er færdigt (skal bruges til gaver). Havde egentlig tænkt der også kunne blive tid til at sidde ved symaskinen om aftenen, men det ville indebære at rydde spisebordet, så den kan være her og det orker jeg ikke. Er nu også rart at krybe sammen i sofaen med et afsnit af en af de mange krimier og slappe lidt af. Den store rulle grå/brune i baggrunden skal blive til noget til mig selv og den rød/orange (appelsinskrald) bliver nok til noget til prinsessen. Den hvide, som er mere knækket hvid i virkeligheden, ved jeg ikke helt hvad skal blive til endnu.

tirsdag den 12. juni 2012

garn og maveproblemer

Prinsessen holder mig hjemme i dag på grund af maveproblemer og mens hun sover, sniger jeg mig til at ligge benene op og få en kop kaffe og en stille stund ved computeren. For et par dage siden (fredag) faldt jeg endelig for fristelsen og købte garn hos garnudsalg.dk. Pakken kunne jeg hente i går (mandag, super hurtig service!) og det er helt fantastisk! Den lilla er en blanding af uld/bomuld og er til min mor som vil strikke en sovetrøje til prinsessen til vinter. Der er indkøbt 500 g af den så der bliver nok lidt i overskud. Den brune og den røde (200g af hver) er købt uden rigtig at have planer for anvendelse, men bare fordi jeg havde brug for at købe garn :-) Dog har jeg fundet denne vest hos "slagt en hellig ko", som ser spændende ud. Overvejer også at strikke et par djævlehuer hen over sommeren i den brunelige til et lille lager af barselsgaver. Skal dog lige først have tjekket op på om garnet er blødt nok at have rundt om hovedet. Er nemlig bange for det kredser og det ville jo være synd...

tirsdag den 5. juni 2012

lillepige-vest i sennepsgul

Har brugt pinsen plus et par aftner den sidste uges tid på at strikke denne lillepige-vest til prinsessen. Mønstret er hentet her og vesten er blevet rigtig fin. Har strikket i drops karisma uld og i en str 2 år. Strikker meget fast, så det passer med, at den kan bruges dette efterår og vinter, selvom prinsessen først bliver 2 næste sommer.
Det er første gang jeg laver noget med mønster i en anden farve (hjerterne) og er egentlig godt tilfreds. Kunne måske have haft lidt mere garn på bagsiden, men så ved jeg det til en anden gang. Man skal jo lære...

fredag den 16. marts 2012

Bluse færdig og bord undervejs

Så blev prinsessens bluse endelig færdig. Den er lige lidt for stor, men er også strikket i tynd bomuld så når vi kommer til maj og vuggestuetid, vil den være helt perfekt. Den har et par fejl men vist kun noget jeg selv kan se så er alt i alt rigtig godt tilfreds og glad for at jeg blev færdig inden hun vokser fra den.


Her er lige et billede af det garn jeg købte hos Garnlageret. De tre gule og den brune er købt hjem til en giraf jeg er ved at hækle til Mille. Jeg har jo købt dette mønster og mangler nu kun at lave de fire ben så er den færdig. Mille er allerede helt vild med den:-)
I den lille plast pose ligger tre symærker hvor der står "handmade by my mom". kunne slet ikke stå for dem. Overvejer at købe symærker med "Sigaards tidsfordriv" trykt. kunne være meget fint med den finish på tingene.
Da jeg bestilte garnet ville jeg bruge resten til at hækle en jakke til Mille, men tror måske jeg har forelsket mig i disse hæklede blomster og vil lave et eller andet med dem. Men først skal jeg lige have giraffen og kærestens trøje færdig:-)

 Min kæreste har også en kreativ side, selvom det nogle lidt andre ting han kaster sig over. Han er nemlig i gang med at male vores gamle spisebord hvidt. Fik ikke taget et rigtig førbillede, men har da fået et enkelt ben med og så et undervejs. Planen er at bordpladen males her i weekenden. jeg er selv meget spændt på om der kommer pletter, hvis vi spilder på den hvide maling. Men det er da et forsøg værd og det ser i alt fald rigtig godt ud ind til videre.

tirsdag den 28. februar 2012

Giraf til prinsessen

Brugte lidt tid i går på at søge efter et mønster på en hæklet giraf til prinsessen og endte med at købe dette mønster http://www.etsy.com/transaction/73918904 Mønstret er desværre på engelsk, så hvis der er nogen derude der kender en go hjemmeside at få oversat hækletermer igennem, så giv endelig lyd:-)
I dag har jeg så været inde på Garnlagerets hjemmeside og købe gult og brunt bomuldgarn til giraffen. samtidig købte jeg også en ordenlig bunke 8/4 bomuldgarn til en jakke til prinsessen som jeg fandt inde på http://www.silkeborg-uld.com under opskrifter heder den Tunilla. jeg kan desværre ikke få det til at virke med billederne i dag men så kan det jo ses når jeg kommer i gang.