Sider

tirsdag den 12. juni 2012

garn og maveproblemer

Prinsessen holder mig hjemme i dag på grund af maveproblemer og mens hun sover, sniger jeg mig til at ligge benene op og få en kop kaffe og en stille stund ved computeren. For et par dage siden (fredag) faldt jeg endelig for fristelsen og købte garn hos garnudsalg.dk. Pakken kunne jeg hente i går (mandag, super hurtig service!) og det er helt fantastisk! Den lilla er en blanding af uld/bomuld og er til min mor som vil strikke en sovetrøje til prinsessen til vinter. Der er indkøbt 500 g af den så der bliver nok lidt i overskud. Den brune og den røde (200g af hver) er købt uden rigtig at have planer for anvendelse, men bare fordi jeg havde brug for at købe garn :-) Dog har jeg fundet denne vest hos "slagt en hellig ko", som ser spændende ud. Overvejer også at strikke et par djævlehuer hen over sommeren i den brunelige til et lille lager af barselsgaver. Skal dog lige først have tjekket op på om garnet er blødt nok at have rundt om hovedet. Er nemlig bange for det kredser og det ville jo være synd...

tirsdag den 5. juni 2012

lillepige-vest i sennepsgul

Har brugt pinsen plus et par aftner den sidste uges tid på at strikke denne lillepige-vest til prinsessen. Mønstret er hentet her og vesten er blevet rigtig fin. Har strikket i drops karisma uld og i en str 2 år. Strikker meget fast, så det passer med, at den kan bruges dette efterår og vinter, selvom prinsessen først bliver 2 næste sommer.
Det er første gang jeg laver noget med mønster i en anden farve (hjerterne) og er egentlig godt tilfreds. Kunne måske have haft lidt mere garn på bagsiden, men så ved jeg det til en anden gang. Man skal jo lære...