Sider

tirsdag den 20. marts 2012

Lækker give away

rigtig lækker give away hos "xo ein ding" som jeg krydser fingre for bliver min :-)

mandag den 19. marts 2012

Vellykket bukseforsøg

Har en drøm om at bruge noget af alt mit stof til tøj til prinsessen. Har derfor købt et "stof og stil" mønster og lavet første udgave af et par bukser. Jeg har sat rib i foroven og -neden i stedet for løbegang og elastik som der stod i mønstret, fordi det giver lidt længere levetid til bukserne og en linning der kan foldes op over maven og varme, når hun skal ligger og maver sig rundt på gulvet.
Er egentlig godt tilfreds og har allerede planer om hvordan næste par skal se ud. Har noget babyfløjl der kunne være godt til det.

fredag den 16. marts 2012

weekendhygge

Så er der bagt lidt lækkert til weekenden. Vi havde lige rigeligt med bananer, så det blev til en banankage med mandler og chokolade på toppen. Er vist nødt til at tage en løbetur for at få plads til et stykke i aften :-) Rigtig god weekend derude...

Bluse færdig og bord undervejs

Så blev prinsessens bluse endelig færdig. Den er lige lidt for stor, men er også strikket i tynd bomuld så når vi kommer til maj og vuggestuetid, vil den være helt perfekt. Den har et par fejl men vist kun noget jeg selv kan se så er alt i alt rigtig godt tilfreds og glad for at jeg blev færdig inden hun vokser fra den.


Her er lige et billede af det garn jeg købte hos Garnlageret. De tre gule og den brune er købt hjem til en giraf jeg er ved at hækle til Mille. Jeg har jo købt dette mønster og mangler nu kun at lave de fire ben så er den færdig. Mille er allerede helt vild med den:-)
I den lille plast pose ligger tre symærker hvor der står "handmade by my mom". kunne slet ikke stå for dem. Overvejer at købe symærker med "Sigaards tidsfordriv" trykt. kunne være meget fint med den finish på tingene.
Da jeg bestilte garnet ville jeg bruge resten til at hækle en jakke til Mille, men tror måske jeg har forelsket mig i disse hæklede blomster og vil lave et eller andet med dem. Men først skal jeg lige have giraffen og kærestens trøje færdig:-)

 Min kæreste har også en kreativ side, selvom det nogle lidt andre ting han kaster sig over. Han er nemlig i gang med at male vores gamle spisebord hvidt. Fik ikke taget et rigtig førbillede, men har da fået et enkelt ben med og så et undervejs. Planen er at bordpladen males her i weekenden. jeg er selv meget spændt på om der kommer pletter, hvis vi spilder på den hvide maling. Men det er da et forsøg værd og det ser i alt fald rigtig godt ud ind til videre.

fredag den 9. marts 2012

veninde på besøg

Mig og prinsessen får her til eftermiddag besøg af en god veninde. Og fordi det er fredag synes jeg der lige skal bages lidt. Faldt så over denne opskrift som jeg tror skal prøves af. Jeg har dog ikke tykmælk i huset så det må blive yoghurt natural eller creme fraise. Håber det bliver okay. Nyder at bage selvom det ikke altid bliver helt vellykket. Måske jeg også skulle bage noget brød så det ikke bliver kage det hele :-) Rigtig god weekend til jer derude.

mandag den 5. marts 2012

sød veninde holder 1 års give away

Det er nu 1 år siden at Eyes of Jenny startede op og da det er gennem hende jeg fik modet til at at ligge nogle af mine ting ud til offentlig skue, vil jeg da lige nævne det her på min blog. Og gå så endelig ind forbi og bliv lidt inspireret, det gør jeg!
http://eyesofjenny.blogspot.com/2012/02/lkker-give-away-fra-nomess-copenhagen.html