Sider

Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

mandag den 11. august 2014

Lillesøster er kommet:-)

Denne lille guldklump er skyld i at bloggen står helt stille. Hun kom til verden den 22 juni og jeg har næsten ikke rørt garn siden. Har dog lige måtte strikke en trøje til hende da jeg ikke havde noget så småt :-) hun er nu tre uger og familien holder sommerferie i de næste tre uger så der kan forhåbentlig blive lidt tid til krea også. Vi har en masse små projekter i huset som også skal ordnes og så skal vi på en masse små udflugter samt i familiens sommerhus:-)


Efter en formiddag i ikea (hvor vi har fået inspiration til en masse nyindkøbte til huset) hvor der er købt ind til alle vores ideer, sover den store prinsesse og jeg har smidt en gang cookies i ovnen.

Det er vel helt okay når vi har heldagsregn og haven nydes indefra.





fredag den 9. maj 2014

Aalborg tur/retur

I dag er der åben hus hos garnudsalg.dk i Aalborg. Jeg skulle have været afsted med en god veninde, men da hun desværre er blevet syg, bestemte jeg mig for at tage turen alene. Hvem ved hvor lang tid det går, før jeg kører nogen steder igen alene med kun 32 dage til termin. Dette er, hvad der blev indkøbt:
Den hvide er alpaka sky 500g
Så er der en grå lambwool (80% uld/20 % nylon) 1100g
Fem nøgler blackhill super kid mohair som skal bruges som følgetråd (løbelængde 750m/50g)
Blackhill uld/bomuld i farven lyng 500g (510-520m/100g)
Og en nøgle blackhill højlandsuld i farven indigo 100g (510-520m/100g)
Planen er at den grå skal blive til en cardigan til mig selv sammen med noget af følgetråden. Den hvide kunne godt blive til et par babybukser og uld/bomuld bliver nok også til børnetøj. Den blå kom med hjem fordi jeg var vild med farven. 

fredag den 25. april 2014

barselsstart

Så er min barsel med lillesøster skudt godt i gang. Jeg havde første rigtige barselsdag efter påsken og har kunne fejre min 30 års fødselsdag stille og rolig med besøg af en lille flok veninder, der alle også er på barsel med deres små guldklumper.
Fik både gavekort til brunch med tøserne fra mødregruppen. chokolade, super lækker håndcreme og et hjemmegjort etui til strikkepindene og hæklenålene.

Jeg arbejder på højtryk med de kreative projekter. Finder hele tiden noget nyt jeg gerne vil lave og jeg tror bestemt ikke de 32 dage der i dag er til termin kommer til at virke så lange som de gjorde sidst. Nu ved jeg jo hvad der venter forude. Har fået gjort lidt færdigt.

En kjole til den store prinsesse. Endnu har hun ikke ville prøve den men den 24 maj skal vi til fødselsdag og der skal hun have den på. Den er i blackhill uld/bomuld fra garnudsalg.dk
Denne cardigan og hjelm er i truntegarn med opskrift fra "blød begyndelse". Den er blevet lidt for stor men så luner den ind i efteråret og det er jo også rart. Den bliver nu pakke i tasken der skal med på Skeby så må vi se om den er alt for voldsom at give hende på.
Skoene er hæklet og er altså lige store selvom billedet snyder lidt:-) de er i blackhill højlandsuld fra garnudsalg.dk.




tirsdag den 18. februar 2014

Babystrik

Vores familie bliver større... Til juni får vi en lillesøster. Det er stadig meget uvirkelig, men om 8 uger kan jeg gå på barsel og om 16 uger er det forhåbentlig lige op over :-) jeg er gået i gang med denne cardigan fra bogen "blød begyndelse". Og det ser ud til at blive rigtig fint.


fredag den 27. september 2013

September i alt for højt fart


Dagen har alt for få timer til også at kunne blogge,men det betyder jo ikke at der ikke sker noget i det lille hjem. 1 september flyttede vi ind i vores skønne nye hjem i Søften og tiden flyver afsted med istandsættelse og indretning. Lidt hygge bliver det også til og da haven rummer et par rigtig skønne æbletræ har jeg lavet hjemmegjort juice. 3,5 liter blev det til som stort set var væk da søndag var gået. Vi havde dog gæster til at hjælpe med den ene flaske :-)

Kreativiteten bruges mest på barselsgaver da jeg kender utrolig mange med skønne babyer i maven. 
Lille Siri kom ud for 14 dage siden og blev begavet med blandt andet denne blæksprutte fra http://www.spruttegruppen.dk/wp-content/uploads/2013/03/Opskrift-på-hæklet-sprutte1.pdf
Hun sov fra at blive vist frem, så sød og dejlig ud og så er der bare noget helt fantastisk over sådan nogle små pus. Blev helt skruk af at se hende.

tirsdag den 6. august 2013

overraskelsesjakke af garnblomst


Jeg købte to garnblomster hos garnudsalg.dk sidst de havde nogle på lager. En rød og en blå. Ud af den røde er der blevet en overraskelsesjakke str baby af fem af nøglerne. ca 100g.
billede følger.

søndag den 24. marts 2013

Synes denne opskrift på en babyvest er rigtig fin. http://farmorfabrikken.dk/2011/04/10/strikket-babyvest/. Er godt igang med at prøve den af i min egen udgave. Garnet er selvfølgelig fra garnudsalg.dk.

onsdag den 16. januar 2013

små babyfutter

En god kollega er blevet far til en lille pige på selve nytårsaften, så han skulle naturligvis have en gave, da han mødte ind på arbejde i dag efter velfortjent barsel. Håber den lille pige kan passe dem:-) Opskriften stammer herfra hvor der er også er et meget bedre billede af et par.

onsdag den 3. oktober 2012

syg igen...

Så er prinsessen ramt af sygdom igen. Hun har feber og blanke øjne, så mon ikke det er noget harmløst efterårshalløj hun har fanget i vuggestuen (der er smitsom øjenbetændelse i omløb, men det håber jeg, vi slipper for i denne omgang!).
Hun er helt smadret så sover formiddagssøvn nu og så er det jo oplagt lidt at opdatere bloggen her.
Jeg har en række ting jeg skal have færdig til på søndag, hvor vi skal til barnedåb ved min niece. Har virkelig lagt mig i selen denne gang for at få gjort tingene færdig til tiden og ikke bare springe til noget sjovere, når det er blevet for kedeligt eller svært. fik syet det sidste til dåbsbarnet sammen her i morges og skal så lige fikse det sidste til søstrene. ved det er lidt kryptisk men skal nok ligge billeder ud efter på søndag:-)
Sidst men bestemt ikke mindst skal jeg have strikket det sidste på kærestens trøje. Mangler et halvt ærme og det skal bare være færdig til søndag, for min mor har lovet at montere den for mig, så den kan blive helt færdig og taget i brug (forhåbentlig i efterårsferien).

Jeg har to skønne kollegaer der er gået på barsel i løbet af august og september. Synes de skulle have lidt hjemmegjort til at varme de små pus der kommer, med.
Den grønne djævlehue er i uld&bomuld fra garnudsalg.dk.
Den brunlige er i højlandsuld, også fra garnudsalg.dk.
Der er strikket med to tråde og de skulle gerne passe med det samme, da det jo er efterår/vinterbørn.



 
Puha det har ikke været nemt at skrive i dag. Startede kl 10 og klokken er nu 16.30 og jeg er ved at være færdig. Prinsessen har stadig feber men heldigvis ikke andet endnu:-) Håber på en rolig nat...