Sider

Viser opslag med etiketten garnudsalg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garnudsalg. Vis alle opslag

fredag den 9. maj 2014

Aalborg tur/retur

I dag er der åben hus hos garnudsalg.dk i Aalborg. Jeg skulle have været afsted med en god veninde, men da hun desværre er blevet syg, bestemte jeg mig for at tage turen alene. Hvem ved hvor lang tid det går, før jeg kører nogen steder igen alene med kun 32 dage til termin. Dette er, hvad der blev indkøbt:
Den hvide er alpaka sky 500g
Så er der en grå lambwool (80% uld/20 % nylon) 1100g
Fem nøgler blackhill super kid mohair som skal bruges som følgetråd (løbelængde 750m/50g)
Blackhill uld/bomuld i farven lyng 500g (510-520m/100g)
Og en nøgle blackhill højlandsuld i farven indigo 100g (510-520m/100g)
Planen er at den grå skal blive til en cardigan til mig selv sammen med noget af følgetråden. Den hvide kunne godt blive til et par babybukser og uld/bomuld bliver nok også til børnetøj. Den blå kom med hjem fordi jeg var vild med farven. 

tirsdag den 6. august 2013

overraskelsesjakke af garnblomst


Jeg købte to garnblomster hos garnudsalg.dk sidst de havde nogle på lager. En rød og en blå. Ud af den røde er der blevet en overraskelsesjakke str baby af fem af nøglerne. ca 100g.
billede følger.

onsdag den 3. oktober 2012

syg igen...

Så er prinsessen ramt af sygdom igen. Hun har feber og blanke øjne, så mon ikke det er noget harmløst efterårshalløj hun har fanget i vuggestuen (der er smitsom øjenbetændelse i omløb, men det håber jeg, vi slipper for i denne omgang!).
Hun er helt smadret så sover formiddagssøvn nu og så er det jo oplagt lidt at opdatere bloggen her.
Jeg har en række ting jeg skal have færdig til på søndag, hvor vi skal til barnedåb ved min niece. Har virkelig lagt mig i selen denne gang for at få gjort tingene færdig til tiden og ikke bare springe til noget sjovere, når det er blevet for kedeligt eller svært. fik syet det sidste til dåbsbarnet sammen her i morges og skal så lige fikse det sidste til søstrene. ved det er lidt kryptisk men skal nok ligge billeder ud efter på søndag:-)
Sidst men bestemt ikke mindst skal jeg have strikket det sidste på kærestens trøje. Mangler et halvt ærme og det skal bare være færdig til søndag, for min mor har lovet at montere den for mig, så den kan blive helt færdig og taget i brug (forhåbentlig i efterårsferien).

Jeg har to skønne kollegaer der er gået på barsel i løbet af august og september. Synes de skulle have lidt hjemmegjort til at varme de små pus der kommer, med.
Den grønne djævlehue er i uld&bomuld fra garnudsalg.dk.
Den brunlige er i højlandsuld, også fra garnudsalg.dk.
Der er strikket med to tråde og de skulle gerne passe med det samme, da det jo er efterår/vinterbørn.



 
Puha det har ikke været nemt at skrive i dag. Startede kl 10 og klokken er nu 16.30 og jeg er ved at være færdig. Prinsessen har stadig feber men heldigvis ikke andet endnu:-) Håber på en rolig nat...









onsdag den 29. august 2012

Alene hjemme

Er for tiden alene hjemme med prinsessen, fordi kæresten er i Japan med arbejde. Så lejligheden ligner noget der kunne være løgn og ved jo godt at jeg burde gøre noget ved det, når prinsessen er blevet puttet, men helt ærlig... jeg vil hellere bruge tiden på at være kreativ:-) derfor går aftnerne i denne uge med at strikke af dette lækre garn fra garnudsalg.dk i farven "æbleskrald"(den grønne), som jeg kan se de ikke har mere af pt.
Har gang i lidt forskelligt med den som bliver vist frem når det er færdigt (skal bruges til gaver). Havde egentlig tænkt der også kunne blive tid til at sidde ved symaskinen om aftenen, men det ville indebære at rydde spisebordet, så den kan være her og det orker jeg ikke. Er nu også rart at krybe sammen i sofaen med et afsnit af en af de mange krimier og slappe lidt af. Den store rulle grå/brune i baggrunden skal blive til noget til mig selv og den rød/orange (appelsinskrald) bliver nok til noget til prinsessen. Den hvide, som er mere knækket hvid i virkeligheden, ved jeg ikke helt hvad skal blive til endnu.

tirsdag den 12. juni 2012

garn og maveproblemer

Prinsessen holder mig hjemme i dag på grund af maveproblemer og mens hun sover, sniger jeg mig til at ligge benene op og få en kop kaffe og en stille stund ved computeren. For et par dage siden (fredag) faldt jeg endelig for fristelsen og købte garn hos garnudsalg.dk. Pakken kunne jeg hente i går (mandag, super hurtig service!) og det er helt fantastisk! Den lilla er en blanding af uld/bomuld og er til min mor som vil strikke en sovetrøje til prinsessen til vinter. Der er indkøbt 500 g af den så der bliver nok lidt i overskud. Den brune og den røde (200g af hver) er købt uden rigtig at have planer for anvendelse, men bare fordi jeg havde brug for at købe garn :-) Dog har jeg fundet denne vest hos "slagt en hellig ko", som ser spændende ud. Overvejer også at strikke et par djævlehuer hen over sommeren i den brunelige til et lille lager af barselsgaver. Skal dog lige først have tjekket op på om garnet er blødt nok at have rundt om hovedet. Er nemlig bange for det kredser og det ville jo være synd...