Sider

onsdag den 29. august 2012

Alene hjemme

Er for tiden alene hjemme med prinsessen, fordi kæresten er i Japan med arbejde. Så lejligheden ligner noget der kunne være løgn og ved jo godt at jeg burde gøre noget ved det, når prinsessen er blevet puttet, men helt ærlig... jeg vil hellere bruge tiden på at være kreativ:-) derfor går aftnerne i denne uge med at strikke af dette lækre garn fra garnudsalg.dk i farven "æbleskrald"(den grønne), som jeg kan se de ikke har mere af pt.
Har gang i lidt forskelligt med den som bliver vist frem når det er færdigt (skal bruges til gaver). Havde egentlig tænkt der også kunne blive tid til at sidde ved symaskinen om aftenen, men det ville indebære at rydde spisebordet, så den kan være her og det orker jeg ikke. Er nu også rart at krybe sammen i sofaen med et afsnit af en af de mange krimier og slappe lidt af. Den store rulle grå/brune i baggrunden skal blive til noget til mig selv og den rød/orange (appelsinskrald) bliver nok til noget til prinsessen. Den hvide, som er mere knækket hvid i virkeligheden, ved jeg ikke helt hvad skal blive til endnu.

søndag den 5. august 2012

en weekend herhjemme


 Selvom det er dejligt at komme ud og se og opleve en masse, er det nu også skønt, når man har en rigtig hjemmeweekend hvor tiden bare går. Her i vores skønne lille have nød prinsessen og jeg eftermiddagen søndag, mens farmand lavede en rigtig lækker lasagne. Bemærk planterne på bordet. Prinsessen kan ikke lade være med at spise jorden, hvis hun kan komme til det:-)
Vi har købt et brio væghængt puslebord af nogle naboer og kæresten har fået hængt den op. Men den puslepude der følger med er temmelig kønsløs og kedelig så jeg har fikset et nyt aftageligt betræk i gul voksdug fra "stof og stil".



Prinsessen fik en ny hagesmæk med Bamse. Forsiden er af bomuld med strygeviseline på. Bagsiden er tisseunderlag med plastiksiden inde i smækken. Kantbåndet er hjemmelavet af en rest bomuld.

fredag den 3. august 2012

Alt for længe siden sidst...

Hold op hvor har der været drøn på hen over sommeren. Jeg har slet ikke haft overskuddet i hverdagen til at lave indlæg og i vores alt for korte (3 uger) sommerferie sammen, fandt jeg ikke rigtig tiden til at sidde ved computeren. Men det betyder ikke at jeg har siddet med hænderne i skødet. Ud over tingende nedenfor, har jeg gang i en masse forskellige småprojekter, men ingen billeder at vise frem, men mon ikke jeg kan få taget lidt her i løbet af weekenden.




Det blev til en lille bold til en kollega der blev far i sommerferie. billedet er ikke supergodt men jeg har syet en strop i med en knapknude på så den lille har noget at gribe fat i.
 Så fik prinsessen en sommer-tynd buksedragt med bølget kant forneden. Rigtig lækker i uge 30, hvor vi var i sommerhus på Langeland og vejret rent faktisk var godt:-) Billedet er fra Odense Zoo hvor de sjoveste dyr ifølge prinsessen var gederne!
Mønsteret var fra "tøj du selv kan sy 0-4 år"
En rigtig fin sommerhat med en skygge der går godt ud over nakken og bindebånd så den rent faktisk bliver på. Også den er fra "tøj du selv kan sy 0-4 år".