Sider

Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklerier. Vis alle opslag

lørdag den 25. maj 2013

lørdag morgen, regnvejr og tilbageblik




Vores lille prinsesse er ved at blive rigtig stor. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået næsten to år, siden jeg var kæmpemæssig og fik hende en regnvejrsdag i juli. Hun kan selv bruge en Ipad og har gået uden problemer i et år nu. hun ved, hvad hun vil og specielt, hvad hun ikke vil. Lige nu sidder hun ved siden af og ser "lille prinsesse" på Ipad . Total ynglingsserie sammen med Rasmus Klump.


Selv roder jeg med et større hækleprojekt. Jeg er i dang med et slumretæppe i  oldemorfirkanter. Hver firkant er ensfarvet og har så en kant af sort garn. Tæppet er hovedsageligt lavet af bomuldsgarn fra søstrene Greene. Der skal ca 300 firkanter til og jeg har ca 40, så der er laaaaang vej endnu, men rigtig hyggeligt at nørkle med og så bliver det vel færdigt på et tidspunkt.



Sætter lige et par billeder ind af ting jeg gerne vil i gang med i nær fremtid:


skal blive til en bold tænker jeg

fin til barselsgave

denne diy er så fin, tænker det kan blive til spænder og kjolepynt

onsdag den 9. januar 2013

opsamling på 2012



Har samlet lidt billeder sammen af nogle af de ting jeg har lavet i 2012, men aldrig vist her på bloggen. Det bliver ofte kun til at tage billeder af det færdige resultat og ikke også at skrive et indlæg.

den halvstore boks her ude til højre er syet i et stykke stof jeg holder utrolig meget af og har haft liggende i meget lang tid fordi det skulle gemmes... Men det ligger jo bare i en skuffe på kontoret og bliver ikke nydt overhoved.
Så nu er det blevet til denne boks med lynlås der indeholder de krea-ting jeg er i gang med og som 
jeg har i stuen. Prinsessen kan nemlig ikke åbne
en lynlås endnu:-)


Fremgangsmåden kommer fra All Momas Quilt som har lagt en rigtig fin beskrivelse ud. Jeg har så bare valgt at lave en stor boks. Målene er ca 40 x 18 x 16 cm


Desuden har jeg blot strøget et tyndt lag stryge-vieseline i som mellemlag og så quiltet på maskinen i skrå striber. Det kan anes på inderforet, som i øvrigt er en rest fra stof og stil.
Denne engel blev givet til en medhjælper i prinsessens vuggestue der skulle videre i livet. hun havde været med til at køre Prinsessen ind og vi var utrolig glade for hende, derfor skulle hun have en lille ting.
Den er syet i hånden over pap og består af 4 dele der sættes sammen, og så et hoved og en krone.
 Disse to nøgleringe blev givet til to dejlige kollegaer der skulle skifte afdeling på mit arbejde. De fik næsten ens gaver så de kunne tænke på vores afdeling når de så deres egen eller den andens nøgler. Jeg ved de er i brug og det gør mig rigtig glad:-)

søndag den 7. oktober 2012

barnedåb

Min søde mindste niece er blevet døbt i dag og har fået navnet Ellinor. hun fik blandt andet denne hæklede prinsesse i gave. Mønstret er fra en bog min veninde lånte på biblioteket.  Synes selv hun er rigtig sød og overvejer kraftigt at lave en til prinsessen også. Det har taget frygtelig lang tid men resultatet er blevet godt.


Mine skønne store niecer på 6 og 8 har fået disse hel sol nederdele. Sidst jeg spurgte var ynglingsfarven hos dem begge grøn og stjerner er de begge også, så dette stof fra stof og stil var oplagt. Håber de kan bruges af tøserne, ellers må de rettes til. Det er ikke super nemt at sy så det passer i første hug men det går nok.

tirsdag den 28. februar 2012

Giraf til prinsessen

Brugte lidt tid i går på at søge efter et mønster på en hæklet giraf til prinsessen og endte med at købe dette mønster http://www.etsy.com/transaction/73918904 Mønstret er desværre på engelsk, så hvis der er nogen derude der kender en go hjemmeside at få oversat hækletermer igennem, så giv endelig lyd:-)
I dag har jeg så været inde på Garnlagerets hjemmeside og købe gult og brunt bomuldgarn til giraffen. samtidig købte jeg også en ordenlig bunke 8/4 bomuldgarn til en jakke til prinsessen som jeg fandt inde på http://www.silkeborg-uld.com under opskrifter heder den Tunilla. jeg kan desværre ikke få det til at virke med billederne i dag men så kan det jo ses når jeg kommer i gang.