Sider

lørdag den 22. februar 2014

Fastelavnsboller og lørdagshygge


Lørdag nydes i fulde drag. Prinsessens fastelavnstøj er blevet gjort klar til mandag,hvor de slår katten af tønden i dagplejen. 
Vi tog alle tre bussen ind til århus i formiddags for at ordne et par småting og prinsessen var rigtig i hopla. Hun elsker at komme ud og se noget nyt og jeg håber vi også bliver gode til at tage på tur, når lillepigen kommer.
Nu sover hun så en fortjent middagslur, mens jeg bager fastelavnsboller og slapper lidt af. Senere skal der handles ind og gøres lidt rent, da vi skal til barnedåb hos min bror i morgen.
Fastelavnsboller:
600 g mel
300 g bagemargerine
1 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 æg
2,5 dl mælk (lun)

Margarine og mel smuldres sammen. Hold lidt mel tilbage.
Gær røres ud i lun mælk og heri piskes ægget.
Alle ingredienser blandes - helst på røremaskine.

Dejen hæver 3 kvarter, til dobbelt størrelse.

Rulles ud til 2 firkanter ca 42*32 cm. Heraf skæres 12 små firkanter af hver. 
Det valgte fyld lægges midt på (jeg har brugt marcipan rørt hindbærsyltetøj) og de fire hjørner samles og drejes stramt. Ligges på bagepapir på plade med lukning nedad.

Hæver igen ca 30 min.

Bages ved 225 grader alm ovn i ca 15 min.

Køles og pyntes :-)


tirsdag den 18. februar 2014

Babystrik

Vores familie bliver større... Til juni får vi en lillesøster. Det er stadig meget uvirkelig, men om 8 uger kan jeg gå på barsel og om 16 uger er det forhåbentlig lige op over :-) jeg er gået i gang med denne cardigan fra bogen "blød begyndelse". Og det ser ud til at blive rigtig fint.


fredag den 24. januar 2014

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/2720728/?claim=pnpcph4pmyg">Follow my blog with bloglovin</a>

mandag den 20. januar 2014

Rekreation på sofaen

Dagen foregår på sofaen med the og et varmt tæppe over benene. Er blevet ramt af en heftig forkølelse, der har sat sig som ondt i halsen også.
Er i gang med sort kant på en stak lapper til mit oldemortæppe. Mangler i alt fald at lave 70-80 lapper mere. Glæder mig til at få det færdig. Det kommer til at passe rigtig godt ind i vores hyggekrog nedenunder.

lørdag den 11. januar 2014

Lørdag i ro og mag

Kæresten løber en tur, prinsessen sover en tiltrængt lur, jeg tager en slapper med lidt nyt strik i gyngestolen med benene oppe og en kop the. I køleskabet står et spændende forsøg på en cheesecake uden hverken husblas eller bagetid.
Det skulle gerne blive til et tæppe, 250 masker på pind nr 6, i to tråde uld/silke fra garnudsalg. Håber bredden bliver okay.


søndag den 29. december 2013

Julefred

Juledagene er ved at være over, men heldigvis har vi en hel uges ferie sammen tilbage inden arbejde kalder. Derfor står juletræet endnu med alt sin glans og vi forsøger at komme helt ned i gear med levende lys og masser af hygge. Håber også i derude har tid til hygge her i dagene frem mod det nye år.

torsdag den 26. december 2013

Mini-lillepige strik


Sidder og venter på at prinsessen vågner og svigermor kommer får job, så vi kan tage til julefrokost med resten af kærestens familie på faderens side. Imens går tiden på strik af mini-lillepigevest fra www.lindevejslivet.blogspot.dk. Forsøger at ramme str 1-1.5 år men strikker med anden pindestr og andet garn end i opskriften, så det er lidt usikkert, hvilken str der kommer ud. Den er til en af mine skønne niecer.